Angst
er som at være et herberg.
Hver morgen ankommer en ny.
momenter af vågenhed kommer,
som en uventet gæst.
og bevært dem alle!
Selv hvis de er en flok sorger,
som med vold tømmer dit hus
for dets møbler,
skal du stadig behandle hver gæst med respekt.
Han rydder måske dit hus,
så der bliver plads til en ny glæde.
mød dem leende i døren,
og inviter dem ind.
For hver enkelt er sendt
som en vejleder fra det inderste.
Angstlidelser har mange former, og det er almindeligt at have flere angstlidelser samtidigt. Den mest udbredte type er socialfobi. Andre typer er f.eks. panikangst, agorafobi, angst og sygdomsangst. Disse fem typer angstlidelser er beskrevet her. For dyberegående information henvises der i bunden af siden til en række bøger og hjemmesider.
Fra naturens side er angst en sund reaktion på en truende situation, og i begrænset omfang er det ikke en skadelig følelse. Det er når angsten varer ved, uden at der er nogen fare, at den begynder at være uhensigtsmæssig og senere skadelig. På den måde kan angst udvikle sig til alvorlige lidelser.