Agorafobi

Image
Herberget
At være menneske
er som at være et herberg.
Hver morgen ankommer en ny.
En glæde, en depression, en smålighed,
momenter af vågenhed kommer,
som en uventet gæst.
Byd dem alle velkommen
og bevært dem alle!
Selv hvis de er en flok sorger,
som med vold tømmer dit hus
for dets møbler,
skal du stadig behandle hver gæst med respekt.
Han rydder måske dit hus,
så der bliver plads til en ny glæde.
Den mørke tanke, skammen, ondskabsfuldheden,
mød dem leende i døren,
og inviter dem ind.
Vær taknemmelig for enhver, der kommer.
For hver enkelt er sendt
som en vejleder fra det inderste.
~Rumi~

Oplevelsen for den lidende

Agorafobi opleves som angst for at bevæge sig udenfor hjemmet. Det kan dreje sig om angst for at tage med toget, besøge venner, gå i supermarkeder eller i det hele taget færdes, hvor der er andre mennesker.

Mange føler, at de ikke kan bevæge sig væk, fordi de er bange for at falde om og dø eller ligge hjælpeløse på gaden. Dette kan være et meget alvorligt problem, og kan fastholde de lidende til hjemmet i en sådan grad, at de mister deres sociale netværk og arbejde, og til sidst kun vil hentes og bringes af meget nære familiemedlemmer eller venner. Agorafobi er således invaliderende på flere områder.

Agorafobi starter oftest tidligt i voksenalderen, før de 18 år, men kan også begynde senere. Kvinder rammes oftere af denne lidelse end mænd.

Reaktioner

Den primære reaktion på agorafobier som nævnt at holde sig hjemme. Man ønsker ikke at bevæge sig ud, og vælger sociale aktiviteter og andre aktiviteter udenfor hjemmet fra. Som ved flere andre angstsygdomme, kan ens adfærd på den måde virke uhensigtsmæssigt på angsten. Man kan således forstærke sin agorafobi ved at fravælge flere og flere ting, fordi man dermed også får færre og færre oplevelser af, at det kan gå godt, uden for hjemmet. Man ønsker at beskytte sig selv, hvilket er helt naturligt, men det kan ende med en ulykkelig isolation og en negativ cirkel, som man til sidst ikke kan bryde selv.

Andre reaktioner eller udviklinger kan, som i andre angstsygdomme, være udviklingen af et misbrug af f.eks. alkohol eller stoffer. Der kan også komme kropslige reaktioner som følge af den nedsatte motion, hvis man er vant til dette eller har behov for dette. Agorafobi kan også forekomme som en reaktion eller en videreudvikling fra panikangst eller hypokondri (sygdomsangst).

Behandling

Agorafobi kan som de andre angstlidelser behandles såvel medicinsk som psykologisk. Uden behandling er det sjældent at denne lidelse forsvinder af sig selv, om end graden af angsten kan variere igennem den enkeltes liv. Nogle oplever således, at angsten er helt væk i perioder, hvorefter den pludselig kan vende tilbage, eventuelt som følge af et opstået pres eller en psykisk belastning.

Det er vigtigt at understrege, at det ikke altid er muligt – og heller ikke altid hjælper - bare at begynde at tvinge sig selv ud på gaden. Det er tit nogle grundlæggende tanker, der ligger bag agorafobi, og det er for det meste nødvendigt at ændre disse, før den går over. Psykologisk terapi er således meget væsentligt.

Den mest effektive og velundersøgte psykologiske behandling for agorafobi er indtil videre kognitiv adfærdsterapi. Medicinsk behandling foretages oftest med såkaldte SSRI-præparater. Rækkefølgen på behandlingen kan variere alt efter sygdommens sværhedsgrad.