Oplevelsen for den lidende

Generaliseret angst er karakteriseret af en vedvarende bekymring og uro i kroppen. Bekymringerne og uroen kan dreje sig om flere ting, eksempelvis om at en selv eller ens kære kommer til skade i en ulykke eller ved sygdom eller om man nu har husket de ting man skulle huske. Oveni dette kan man bekymre sig meget om selve det, at man bekymrer sig. Denne bekymring handler altså om angsten selv. Da bekymringen over angsten imidlertid blot tilføjer endnu mere angst, kan der her opstå en negativ cirkel, således at det bliver sværere og sværere at slippe ud af angsten selv.

Det er dog sjældent, at dem der lider af generaliseret angst, erkender det som en angstlidelse selv, og mange får aldrig stillet diagnosen.

Diagnosen omfatter to hovedemner: 1) bekymring, almen ængstelse og anspændthed i mindst seks måneder, samt 2) nogle kropslige symptomer, som beskrives nedenfor. Konsulter dog altid en fagperson før du selv konkluderer noget.

Cirka halvdelen af mennesker med lidelsen fortæller at de har følt uroen og bekymringerne siden barndommen. Lidelsen er hyppigst hos kvinder.

Mange personer med generaliseret eller vedvarende angst oplever, at de har svært ved at falde i søvn. Nogle går til lægen, og nogle får ordineret sovemedicin for at afhjælpe dette. Uroen og søvnproblemerne kan ligesom angsten være relaterede til stresstilstande.

Symptomer

De autonome symptomer omfatter hjertebanken, høj puls, sveden, rysten og mundtørhed. Af disse autonome symptomer skal mindst ét være til stede i fire måneder, før man kan diagnosticeres med generaliseret angst.

Fra brystet kan man føle vejtrækningsproblemer, kvælningsfornemmelse, trykken eller smerte. Fra maven kan man føle f.eks. kvalme eller en generel uro.

Psykisk kan man føle svimmelhed eller at man indimellem er omtåget. Verden kan virke fremmed og fjern, og man kan have en alvorlig frygt for at være ved at blive sindssyg eller en dyb angst for være ved at dø. Således har mange svært ved at fokusere i længere tid, har svært ved at koncentrere sig og eventuelt svært ved at huske.

Andre kropslige symptomer kan være varme- eller kuldeudslag samt følelsen af, at man til tider ikke kan bevæge nogle af sine lemmer. Muskelspændinger og smerter i musklerne er også almindelige for lidelsen. Det generelle kropslige billede er dog først og fremmest præget af den vedvarende uro, en summen eller nervøsitet, som gør det svært at slappe af for den lidende.

Børn, der lider af generaliseret angst kan også have meget svært ved at falde til ro, og det er ofte nødvendigt at berolige dem i lang tid, før de kan falde i søvn. De andre nævnte symptomer kan også være fremtrædende hos børn.

Reaktioner og videreudviklinger

Som ved de andre beskrevne angstlidelser, kan generaliseret angst også lede til et misbrug af f.eks. alkohol eller stoffer. Man føler måske, at en enkelt drink eller lidt piller kan dulme den konstante uro, og pludselig har det udviklet sig til et uheldigt overforbrug.

Andre reaktioner er at henvende sig til lægen med sine kropslige gener, søvnproblemer, koncentrationsproblemer eller bekymringer.

Hyppige ledsagesygdomme til generaliseret angst er depression og kronisk træthed. Forhøjet blodtryk kan ligeledes ledsage angsten.

Behandling

Generaliseret angst kan behandles såvel psykologisk som medicinsk. Medicinsk kan antidepressive piller hjælpe, men konsulter altid en læge eller psykiater før du anvender medicin. Der er ofte i starten mindre bivirkninger ved behandling af generaliseret angst med antidepressiv medicin.

Psykologisk behandling har også vist sig at være effektiv mod generaliseret angst. Man koncentrerer sig typisk om de tankemønstre der automatisk kommer frem i hverdagen, og som er med til at vedligeholde og forstærke angsten, men angsten kan have alsidige begrundelser. Det er naturligvis vigtigt at arbejde med, at vende disse tanker om, og træne i at tænke anderledes. Fysiske metoder som rolig vejrtrækning kan også hjælpe med at sænke niveauet af uro og bekymring. Afspændingspædagogiske teknikker og behandling kan også hjælpe med at løsne spændingerne i kroppen, og finde ud af, hvornår de opstår.