Oplevelsen for den lidende

Mennesker med social fobi er grebet af en vedvarende angst for at indgå i sociale situationer. Man føler sig utilstrækkelig, uværdig, uacceptabel eller utiltrækkende. Man føler sig ofte ”forkert” og er bange for, at andre kan se det på én.

Mange er bange for deres kropslige reaktioner. De frygter, at de begynder at svede, bliver røde i hovedet eller ser underlige ud i ansigtet eller med deres bevægelser. Nogle gange sker det måske også, men frygten for de kropslige reaktioner er ofte er større end nødvendigt. Personen med angst kan dog ofte i sociale situationer blive svimmel eller føle sig utilpas. I alvorligere tilfælde, kan det fysiske ubehag blive så slemt, at den angste må kaste op eller ligge ned.

Angsten for sociale situationer kan til tider mærkes flere dage eller uger før begivenheden, da det drejer sig om ens forventninger til det der skal ske, til dem der er med, og ikke mindst til en selv. Man kan frygte og føle sig sikker på, at man ikke vil slå til, at andre vil grine af en eller tænke hånligt og nedladende om en.

Reaktioner og videreudviklinger

Social fobi kan starte allerede hos mindre børn, men oftest starter det i teenage-alderen. Mange voksne lever med det i mange år, og glider blot ligeså stille ud af deres sociale liv, fordi de ikke finder sig tilpas med mange mennesker omkring dem. I alle aldre har de angste tit svært ved at bede om hjælp, og i stedet prøver at skjule angsten for andre.

Socialfobi drejer sig også om et lavt selvværd, og lider man af det i en svær grad, kan det udvikle sig til depression og social isolation. Man bevæger sig ikke gerne væk fra hjemmet, og det kan være meget svært at opretholde et normalt familieliv eller forhold til venner og bekendte. Angsten for at forlade hjemmet, er det mest grundlæggende i en anden type angst, kaldet agorafobi, som beskrives længere nede.

Angste udvikler ofte strategier til, hvordan de undgår, at andre kan se, at de er angste. Det kan dreje sig om, at tage medicin, alkohol eller stoffer, men også andre ting. Nogle holder op med at tale så meget og trækker sig tilbage, andre taler mere end de faktisk har lyst til, og ”klovner” måske lidt. Nogle prøver at skjule det bag cigaretter eller ved at læse i en bog, andre bruger en masse make-up. Om man gør sig mere synlig eller mindre synlig kan altså være forskelligt, men fælles er, at man søger sikkerhed bag en facade, og er bange for at være sig selv.

Uden behandling kan socialfobi udvikle sig til andre angstlidelser, spiseforstyrrelser og depression, ligesom det kan lede til stofmisbrug eller alkoholisme. Selvmordstanker kan også forekomme.

Behandling

Lider man af socialfobi, vil man for de flestes vedkommende kunne afhjælpe det igennem psykologisk terapi. De fleste der behandles, kommer således over det igen. Dette kan skyldes, at mennesker med socialfobi tit faktisk har de sociale kompetencer i orden, men at de bare føler sig hæmmet i at bruge dem, eller i at være sig selv, pga. angsten.

Behandles socialfobien ikke, sker det dog oftest, at man ikke kommer over lidelsen. Tværtimod kan man ofte fastholde sig selv igennem sine tanker og sin adfærd. Hvis man f.eks. prøver at skjule angsten ved at tie stille, tænker man bagefter, at det var godt, at man ikke sagde noget, for så ville de andre have opdaget, at man var angst, og så ville de måske ikke være sammen med en længere. På den måde får man sjældent brudt de negative erfaringer og forestillinger man gør sig om sig selv.